Hverdagen på Bålhøj

Her kan du læse hvilke aktiviteter og arrangementer der er på centret

På Bålhøjcentret har vi mange traditioner, som vi værdsætter og værner om. Vi har kyndelmissefest i februar, hvor der spises på afdelingerne, sammen med de pårørende der ønsker at deltage. Der er traditionen tro underholdning ved ”syngepigerne fra Tårs”.

Vi har sommerudflugt til et ønsket sted, hvor vi gerne alle skal have mulighed for at komme med, hvis man har lyst.
Der er skt. Hans med en lokal båltaler, og derefter fælles grill.
Vi har høstfest i vores store sal, med deltagelse af pårørende. Menuen bestemmes af beboer-pårørenderådet fra år til år. Vi har vores ”husorkester” Der står for musik og fællessang.

Vi har ugentligt frivillige der står for kortspil, gudstjenester, gåture og cykelture i rickshawen. Derudover har vi zumba, gymnastik, bagning, ture ud af huset i mindre grupper, købmandsture, filmaftner, forskellige mad temaer afhængigt af beboernes ønsker. Søndagscafé og banko i samarbejde med lokale foreninger.