Vi har kort afstand til stranden, hvilke vi benytter os af. Mariebo ligger tæt på den skønne klitplantage, som på alle årstider er indbydende og smuk. Huset er omkranset af bøgehæk og opstammede træer. Mariebo har en smuk lukket gårdhave. Det mindre lokalsamfund i Tversted er veletableret og mangfoldig. Her er ro og højt til loftet.
Mariebo er bygget omkring 1920 og ombygget og udbygget sidste gang i 1996. Mariebo har 31 lejligheder. 14 lejligheder er egnet til ægtepar. 8 lejligheder er specielt egnet til borgere med demens.
28 af lejlighederne er rummelige og velindrettet. 3 lejligheder er mindre og egnet til svagtseende eller borgerne som har behov for at bo i mindre forhold.
Huset er holdt i lyse farver og flot og praktisk gulv i både lejligheder og fællesarealer.